God kommunikation kan øge medarbejdernes engagement, styre organisationen igennem forandringer, forbedre virksomhedens omdømme og vinde markedsandele. God kommunikation forandrer.
Min tilgang til opgaverne er struktureret, analytisk og kreativ - med en udpræget forståelse for virksomhedens interne processer og stakeholders. Endvidere er de klassiske konsulentdyder som kvalitet, grundighed og høj service en naturlig del af mit professionelle DNA.
Medicinal- og biotekbranchen er mit specialområde, hvor jeg har arbejdet med corporate kommunikation, organisatoriske forandringer, strategilanceringer, employer branding, PR og pressehåndtering i en lang række forskellige positioner. Derudover har jeg løst opgaver inden for blandt andet forsikring, byggeri, arkitektur, transport, medtech, pension, fødevarer og livsstil.
Jeg arbejder som rådgiver, projektleder og producent inden for både intern og ekstern kommunikation. Du kan få hjælp til en enkelt pressemeddelelse - eller du kan lægge hele projektledelsen af årsrapporten i mine hænder, og jeg vil sørge for en succesfuld lancering.
Hvis der er brug for supplerende kompetencer, trækker jeg på mit netværk af leverandører inden for kommunikation, HR & ledelse, grafisk design, foto og film. Sammen leverer vi den løsning, du har brug for.